Om at høre til
Her har du Kvindfloks månedlige brev - et brev vi sender afsted med håbet om at inspirere og dele fra vores kreative og modige fællesskab på Møllergade i Svendborg. Aprils tema er 'tilhør'.
Kære læser
Mon ikke du kender længslen efter at mærke, du hører til?
Dette brev kredser om tilhør — den stille men dybe længsel efter at høre hjemme. Ikke kun i fællesskaber og relationer, men også i os selv. Vi deler fortællinger og refleksioner om at finde sin plads, både som menneske, kvinde og selvstændig. Du møder bl.a. Sally og Line, som fra hver deres perspektiv undersøger, hvad det vil sige at høre til – i en familie, i kroppen, i et fællesskab. Du finder også lytte- og læseværdige anbefalinger, Kvindfloks arrangementer i de kommende måneder og et varmt portræt af et af vores medlemmer.
Vi håber, du vil nyde en rolig stund med dette brev og lade os tage dig med ind i det rum, hvor vi sammen spørger: Hvor hører jeg til – og hvem gør det mig til?
Tilhør som værdi
Kvindflok blev stiftet som et opgør med den indflydelse den digitale verden har på vores liv som kvindelige iværktsættere og selvstændige. Mange af de kvinder, vi mødte, kunne genkende oplevelsen af at være en ensom arbejdssattelit, der susede rundt i sit eget kredsløb og engang imellem sendte signaler ud mod omverden (hej Instagram!) for at opleve det der ‘resonans’ - at blive genkendt og spejlet i vores arbejde.
Derfor blev tilhør hurtigt en central værdi for os. Tilhør til et menneskeligt fællesskab, men samtidig også til et fysisk sted. Tilhør, der ikke kun er båret af et fælles værdimæssigt grundlag, men også af en fællesskabspraksis, hvor vi gør os umage med at skabe strukturer, som byder hele mennesket og ikke bare arbejdsidentiteten indenfor.
I vores cirkler er ‘tilhør’ flere gange trådt frem som et tema, der fylder i mange af os. Både i vores individuelle liv, men også som et relativt nystiftet fællesskab, der på månedlig basis tager imod nye medlemmer. Der er meget på spil, når vi dypper tåen i et nyt fællesskab og spørger både os selv og hinanden - passer jeg ind her? Hører jeg til?
Vi er på ingen måde færdige med at undersøge, hvad der er på spil for os i et fællesskab, og hvad der styrker følelsen af tilhør i et fællesskab, men det, vi allerede har lært i Kvindfloks første leveår, er uvurderligt.
"Det er værre at være et sted, hvor man slet ikke hører hjemme, end at vandre fortabt rundt et stykke tid og lede efter det psykiske og åndelige slægtskab, man har behov for. Det er aldrig forkert at lede efter det, man trænger til. Aldrig"
- Clarissa Pinkola Estés
Hvor hører du til, og hvem gør det dig til?
Som barn tegnede jeg en tegning, der gjorde mig ked af det. En far, en mor og en baby tæt omslynget, og så et større barn, der står for sig selv. Det er første gang, jeg kan huske, at jeg tvivlede på min plads i fællesskabet. Det fællesskab jeg, indtil da, havde taget for givet. Min familie.
De første fire år af mit liv, var min oplevelse, at der var mig og min mor, og så var der resten af verden. Vi boede flere forskellige steder de år, så der var ikke ét sted, jeg hørte til. Jeg hørte til, hvor end min mor var. Så fik min mor en kæreste, og han blev en del af vores familie. I den alder havde jeg intet begreb om romantisk kærlighed, og jeg kunne da godt mærke, at de to havde noget sammen, men det rykkede ikke ved mit tilhørsforhold.
Da jeg var ni år, kom min søster til verden, og at se de tre, der så naturligt hørte sammen, såede et frø af tvivl i mig om, hvor jeg passede ind. Det blev ligesom mere kompliceret at forstå. Jeg følte mig mere frit svævende og havde svært ved at placere det anker, som min identitet kunne tage sit udspring fra. Jeg lever i en kernefamilie, men jeg er skilsmissebarn. Jeg har en søster, men jeg er også det eneste barn af min mor og far. De andre ligner hinanden på kryds og tværs, jeg har en anden hudfarve, hårfarve og øjenfarve.
Fællesskaber forandrer sig med de mennesker, der tager del i det, og med tiden erfarede jeg, at der også var en plads til mig i det nye familiefællesskab. Og der blev sørme også plads til en søster mere. Gennem mit liv, og stadig, mærker jeg dog, at de fundamentale spørgsmål, der rejste sig dengang, bliver ved med at spøge; Hvor hører jeg til, og hvem gør det mig til?
Jeg tror, at alle mennesker på et tidspunkt bliver udfordret på den helt umiddelbare følelse af tilhør, vi som babyer er helt og aldeles afhængige af, og den oplevelse bærer vi med os ind i alle fremtidige fællesskaber. Det er sårbart, men utrolig interessant, at tænke over, hvad der er på spil for os, når vi bliver en del af noget.
Kan du huske første gang, du mærkede, at du måske ikke hørte til? At du følte dig udenfor?
Den subtile fornemmelse af at være velkommen under din egen hud
Solen falder ind gennem havedøren og kaster et stillebenagtigt lys over et par sesamfrø, der er faldet af den ostemad, jeg lige har spist. Det er onsdag formiddag, og netop nu samles Kvindflok om kontorets lange bord for at cirkle om deres erfaringer med tilhør. Tilhør er et fænomen, der har optaget mig i mit arbejde gennem de sidste tre år - og hele livet på et mere ubevidst plan. Jeg tror, mange af os er ubevidst optaget af tilhør. Det er en menneskelig længsel: at føle sig velkommen som den, man er.
Så hvordan kan det være, at mit yndlingsfællesskab samles for at cirkle om et af mine yndlingsemner, og alligevel sidder jeg her og hører køleskabet brumme, alt imens jeg stirrer på sesamfrø?
Det gør jeg, fordi tilhør ikke kun handler om den plads, vi indtager i gruppen og i verden. Det handler i høj grad også om den subtile fornemmelse af at være velkommen under sin egen hud. For mig har det været ensbetydende med at genbebo kontakten til min krop og dens iboende navigationssystem. Det system, der kan fortælle mig om de behov, længsler og begrænsninger, som min inderside rummer.
Vi lever i et samfund, hvor sindets forbindelse til kroppen synes at hænge i en ganske tynd tråd – på trods af at de to ikke kan adskilles, før livet løber ud. Vores drømme og ambitioner har meget at gøre med, hvad vi kan forestille os - og meget lidt at gøre med, hvad vi kan mærke. Det samme gør sig gældende for vores helt konkrete fysiske behov.
Der er dele af mig, der ikke tør risikere pladsen i gruppen ved at lade den stå tom, når jeg ikke har ressourcerne til at møde op. FOMO. Men det koster noget at trodse vores fysik: ængstelighed, uro, et besværet nærvær, udmattelse og overvældelse.
Så længe vi sidder vores behov og længsler overhørig, er det svært at være til stede som dem, vi er. Autenticitet er ikke kun et spørgsmål om at stå ærligt frem, men også om at forvalte vores liv med en ærlig og accepterende kontakt til de muligheder og begrænsninger, som vores kroppe byder os. Det er sådan, vi oplever at være velkomne under vores egen hud, og derfra kan vi træde ind i verden med en kontakt til det, jeg tror, er et faktum: at vi alle er velkomne her.
Lytte- og læseværdige anbefalinger som rører ved tilhør
Herunder finder du en liste over nogle af de ting, der vækker tanker om tilhør hos kvinderne i kontoret:
Maria Pilgaard anbefaler:
Den svenske musiker Oscar Danielson har skrevet sangen “Besvärjelsen”. Den handler om den besværgelse og indre kraft, der sætter ind, når et barn lander i vores favn, og vi bliver forældre. En besværgelse, der giver os mulighed for at lære at stå i besværet og elske på trods af afvisninger, smækkende døre og vente øjne. En besværgelse der bringer os i kontakt med vores utilstrækkelighed og dybeste kærlighed, når det går op for os, at vi ikke kan fjerne, men blot være, med vores børns smerte og nederlag gennem livet. En besværgelse der sikrer, at børn vokser op og kender til følelsen af: At høre til.Lyt til sangen her.
Sally Goings Darre anbefaler:
Podcasten Fornuft og følelser - med sans for hverdagslivets detaljer.I dette afsnit af Fornuft & Følelser er Ida Wentzel Winther gæst. Hun er forsker og optaget af at kigge på, hvordan folk bevæger sig i de landskaber, de er en del af - både socialt og fysisk. Og hvad det gør ved mennesker, at de er en del af det her ‘fælles kor’, som hun beskriver verden.
"I mit projekt, der handler om kraftfulde fællesskaber, er jeg interesseret i at finde ud af, hvordan er social kraft? Hvordan er det fællesskaber opstår? Hvordan er fællesskaber også forpligtende."
Programmet varer 1 time og kommer kun overfladisk omkring Idas forskning. Derfor er det ikke her, vi finder svarene, men spørgsmålene, som Ida åbner op, er virkelig interessante:
Hvordan kan vi skabe fælles energier, der kan være forandrende?
Hvordan er det, vi er forpligtet, som et vi?
Og hvordan kan vi så, som et vi, gøre noget med hinanden?
Hvordan kan vi lade os omslutte af engagerede fællesskaber og forpligte os på de her fællesskaber, så vi for det første ikke oplever os så alene og ikke er så alene?
Københavs Hovedbibliotek har sat fællesskaberne under lup og anbefaler en række kollektivromaner:
“Opstået i 1930’erne med fokus på ”det sociale menneske” kender vi kollektivromanerne for at behandle bl.a. klassesamfundet, gruppedynamikker og fællesskabsidealer. Siden har genren selvfølgelig udviklet sig, men spørgsmålene er de samme: Hvad har vi mennesker til fælles? Og hvordan ser det ud, hvis fællesskabet er hovedperson, fremfor individet?
Her er deres læseværdige liste med bøger, som alle har kollektivet, gruppen eller klassen i centrum:
Kun til navlen af Linea Maja Ernst
Legetøj af H.C. Branner
Baby af Kirsten Thorup
Pige, kvinde, andet af Bernardine Everisto
Nordkraft af Jakob Ejersbo
Vinterbørn af Dea Trier Mørch
Bipersoner af Peter Seeberg
De andre af Mikael Josephsen
Det Danmark du kender af Peder Frederik Jensen
Fiskerne af Hans Kirk
Se eventuelt det oprindelige Facebook-opslag med en lang række yderligere anbefalinger i kommentarsporet.
Mød et medlem: Anna Pi Møller
Psykoterapeut med fokus på mødre
Hjemmeside // Instagram
Hvad betyder det for dig at være med i Kvindflok?
Kvindflok er et sted, som jeg har søgt virkelig længe. Det er sådan et varmt, omsorgsfuldt, nysgerrigt og åbent sted, hvor jeg føler, at jeg har plads til at forholde mig til det liv, jeg lever og ønsker at leve. Hvor jeg bliver inspireret af andre, der gør det samme. Det er et sted med masser af spørgsmål og ingen faste svar. Det, synes jeg, er så befriende. Der er lige så mange forskellige inputs, som der er kvinder. Det er enormt lærerigt og meningsfuldt for mig at være i.
Hvad rører sig i dit (arbejds)liv?
Jeg arbejder på at finde den gode balance i at skabe et roligt liv for mig selv og min familie samtidig med, at jeg også skaber min egen virksomhed. Det er både spændende og udfordrende. Og så prøver jeg at give mig selv tid til at eksperimentere og springe ud i det ukendte. Jeg har længe drømt om at arbejde med moderskab, og nu har jeg endelig fået fastsat nogle datoer i maj og juni til “Mødrerum”, hvor jeg forhåbentligt kan få lov at prøve af, hvordan det er at skabe rum.
Hvordan har dit mod det?
Det er sgu meget op og ned. Jeg synes ofte, at mit mod skal hjælpes lidt på vej, for at jeg får realiseret nogle af de ting, der længe kun har eksisteret som tanker og ideer i mig selv. Men der er det godt for mig at være med i Kvindflok, for der ser jeg andre prøve forskellige ting af, og når de kan, så kan jeg også. Og jeg kan allerhøjst lære noget på vejen (øver jeg mig i at tænke).
Hvad er omsorg for dig?
Omsorg er... kærlighed. At give kærlighed til dem jeg møder og at give kærlighed til mig selv. Med kærlighed mener jeg at være empatisk, nysgerrig, åben. At antage at jeg ingenting ved, for så kan jeg oprigtigt lære noget. Måske er omsorg i dag en løbetur, måske er det i morgen en lur. Nogle gange er det at gøre noget godt for andre, også selvom overskuddet måske svigter, nogle gange er det at sige fra. Og omsorg er også at være overbærende, når det ikke lykkedes at være omsorgsfuld.
Hvad inspireres du af for tiden?
Naturen. Jeg har lyst til at være ude hele tiden. Solen i ansigtet, den friske duft, alle anemonerne i skoven, de spirende bøgeblade, havet og duften af det. Foråret giver mig så meget liv. Hvert år har jeg det lidt ligesom om, at jeg bliver født på ny.
Kvindflok arrangementer // maj og juni
Herunder finder en liste over alle Kvindfloks arrangementer i maj og juni. Du kan læse mere og tilmelde dig på vores tilmeldingsside, hvor du også finder den opdaterede liste over arrangementer, når flere kommer til.
Alle arrangementer er gratis for medlemmer. Nogle af arrangementerne er åbne for alle interesserede ved køb af billet.
4.5. Åben søndagsstue - sysler og løs(slupen) snak (kl. 13-16)
7.5. MeditationsDans med Fie Rasmussen (kl. 9-10)
8.5. Mødrerum med Anna Pi Møller - En ny begyndelse (kl. 19-21)
9.5. Forårsskrig med Kvindflok (i Ollerup, kl. 9-13)
9.5. Fredagsbar for medlemmer (fra kl. 14)
16.5. Verdens Flinkeste Gadefest i Møllergade (kl. 10-23)
Fredag d. 16. maj forvandles Møllergade i Svendborg til et lille mekka af boder, musik, dans og lækker mad. Os, der holder til i gaden, byder ind med hyggelige initiativer, der styrker nærværet mellem mennesker, og i Kvindflok inviterer vi til et hyggeligt lille marked i gården og dans i salen. Kom og vær med til en dejlig dag, og skriv til os (på kvindflok@gmail.com senest 8. maj), hvis du som medlem gerne vil have en lille, gratis markedsbod hos os.21.5. Kvindfloks medlemscirkel (kl. 9-11)
28.5. MeditationsDans med Fie Rasmussen (kl. 9-10)
5.6. Mødrerum med Anna Pi Møller – Værdier i dit moderskab (kl. 19-21)
18.6. Kvindfolks medlemscirkel (kl. 9-11)
26.6. Mødrerum med Anna Pi Møller – Balance i et liv med børn (kl. 19-21)
Andre arrangementer fra Kvindfloks medlemmer
Tirsdage kl. 8.30-9.40: Morgenmeditation med Bina Sunahla
Sæt Stemmen Fri med Bina Sunahla
En lydlegeklub, hvor vi udforsker stemmens mange muligheder og måske finder tættere på vores eget frie, uperfekte udtryk. Tilmelding via instagram eller binasunahla@gmail.com
Datoer: 6.5., 20.5., 17.6., 1.7. - kan tages enkeltvis eller som forløbMødrenes dag 11. maj med Sally Goings Darre
En dag i det fri med mad, fællesskab, litteratur og reflektion til hyldest af moderskabet. Læs mere om arrangementet og tilmelding via Facebookbegivenheden
Sternberg, fra ‘Fremmeddigte’
hvad vil det sige
at være fremmed?
du spørger fordi du
ved hvem du er
du spørger fordi du
aldrig har undret dig over
hvem der er inde i dig
du spørger fordi du
aldrig har undret dig over
hvordan tankerne i dit hoved
bliver til som vækster på dig
du spørger
hvem du end er
fordi du
aldrig har
bevæget dig væk
fra alle der kender dig
du spørger fordi du
aldrig har måttet indse
at dem der siger
at de kender dig
kender en person inde i dig
som du ikke kan genkende
det er os fremmede
over for jer
som ved hvem I selv er
som ved hvem hinanden er
fællesskabet blandt os
er mere skrøbeligt
end jeres fællesskab
vores bånd er tøvende knyttet
vores greb er løst
Tak for månedsbrevet, flere spejlende reflektioner I deler ❤️..
Det sidste digt/ tekst, som handler om hvad det vil sige at " være en fremmed" minder mig om et digt jeg selv har skrevet, flere år efter at jeg boede i Svendborg, faktisk i Møllergade - og følte mig som " en fremmed fugl", fordi jeg kom dertil i nød, alene efter en skilsmisse, og oplevede et system, som ikke kunne rumme min sorg, mine tab, og at det tager tid at genopbygge nye relationer, et arbejdsliv, sit liv efter dyb krise.
Jeg er blot så glad for, at I har indtaget Møllergade, I er med til at skabe og vedligeholde det følsomme, sårbare, men også stærke som vi er mange som rummer, men som ofte mødes med hårdhed eller ligegyldighed i det offentlige rum, i systemtænkningen og i medierne.
Hjerteligst Susanne Holgaard Livskunst ❤️
Tak for de her månedsbreve. Jeg nyder dem sådan